Bøger / skønlitteratur / roman

Monster


Beskrivelse


En thriller hvor intet er, som det udgiver sig for at være. Reed Shelton har organiseret en overlevelsestur, hyret den bedste guide, forberedt sig grundigt og glæder sig til at komme af sted sammen med sin kone for at møde guiden og nogle venner. De tror en dejlig naturoplevelse venter dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kent Skov

2006

Det er nogle år siden, vi sidst hørte fra den amerikanske spændingsforfatter, der har specialiseret sig i den særlige overnaturlige horrorgenre, der især har et stort publikum i USA. Parret Reed og Beck skal på en arrangeret overlevelsesetur i vildmarken sammen med nogle venner. Allerede den første nat bliver de angrebet af "noget", der viser sig at være abelignende monstre af "Bigfoot"-typen, der skiller Reed og Beck fra hinanden. Beck kaster sig ud i en eftersøgning, der udvikler sig i en stadig mere mystisk retning, fordi monstrene ("det onde"), der før er konstateret at husere i området, er på spil igen. Til dette hovedplot lægger forfatteren et sidespor ind, der skal skabe yderligere mystik til det overnaturlige væsens ophav og sandsynliggøre en bevidsthedskonflikt mellem en genetisk eller en (ny)kristen forklaring på fænomenet. Peretti leverer sin gyser i en nøgtern stil uden for mange sproglige omsvøb og prøver ikke at overspille sine virkemidler. Alligevel virker affæren noget overspændt, og forklaringskonflikten, der skal perpektivere plottet og gøre romanen mere ambitiøs, integreres ikke ordentligt. Bogen kommer derfor til at virke for lang og postuleret uden at være direkte mislykket. Peretti er et ret stort navn i USA med en række populære spændingsbøger på repertoiret i bestsellerklassen. Tidligere er bl.a. udkommet på dansk I dette mørke og Tilly.



Informationer og udgaver