Kraftfuldt langdigt om en desperat rasende mand, der raser over sig selv, sit forliste ægteskab og livets smerte. For eftertænksomme læsere af prosadigte

.

Digterjeget raser over sit forliste ægteskab, over konens utroskab og over smerten, der er allestedsnærværende: "Tænk hvis smerten var et specifikt sted i kroppen/ i stedet for at være allestedsnærværende". Digterjegets hverdag med togture til Århus, små og store observationer, arbejde med oversættelse af Thomas Bernhards "Beton" og cykelture i Danmark og de Andalusiske bjerge flettes sammen med tilbageblik, hvor han fortæller den nu forliste kærlighedshistorie og famler efter de smukkeste øjeblikke i livet

.

Raseriet strømmer ud af bogens sider på en kraftfuld måde og giver et vedkommende og bevægende indblik i et rastløst og sorgramt sind. Langdigtet deler umiddelbart og filterløst ud af store følelser og tanker og sætter gang i mange overvejelser om livet, kærligheden, angsten og sorgen og deres forbundethed

.

Bogen er fyldt med litterære henvisninger til bl.a. Schopenhauer, Paul Celan og Jón Kalman Stefánsson. Bogen bygger desuden videre på Søren R. Fauths tidligere langdigt, 

Digt om døden

---

---

. De kan dog sagtens læses særskilt. For andre digte om skilsmisse, sorg og kærlighed kan Martin Glaz Serups 

Endnu er dagen ikke spildt

---

---

 anbefales

.