Bøger / faglitteratur / biografier

Mogens Møller : en kosmisk rejsende i Martinus sags tjeneste


Beskrivelse


Portrætbog om Mogens Møller (1914-1980), lærer ved Martinus Instituttet gennem flere år. Der sættes specielt fokus på hans kursus- og foredragsvirksomhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 17. mar. 2014

Udgivelse i forbindelse med 100-årsdagen for Mogens Møllers fødsel - lærer ved Martinus Institut igennem mange år. Bogen tegner primært et billede af MMs rejser som kursus- og foredragsholder, og er målrettet læsere, der har kendt MM, eller er interesserede i alle sider af instituttets virksomhed.

Mogens Møller (1914-1980) sluttede sig i 1940erne til Martinus' sag og brugte resten af sit liv som foredrags- og kursusholder i ind- og udland om Martinus' kosmologi og som skribent for Martinus Instituts tidsskrift "Kosmos". Det er denne rejse- og foredragsvirksomhed bogen handler om, og meget lidt om MMs personlige liv. MM var en habil tegner og maler, og bogen er illustreret med hans "kosmisk kemi" tegninger, og slutter med hans "Æventyret om Jeg, det og DU". Knud Højgaard er selv tilknyttet Martinus Instituttet. Beretningen om MMs virke er levende og underholdende fortalt.

MM har udgivet Kosmiske rejsende, 1964. MMs artikler og kontaktbreve kan læses på http://www.martinus.dk/da/tidsskriftet-kosmos/.

Hyldest til Mogens Møllers mangeårige virke som lærer og foredragsholder for Martinus Institut, spændende illustreret med MMs "kosmisk kemi" tegninger og tekster, og levende fortalt. Dog en smal målgruppe, da bogen primært beretter om MMs rejsevirksomhed.