Bøger / skønlitteratur / roman

Mørkt motiv


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. I landsbyen Three Pines er der normalt fred og idyl. Men da kunstmaleren Jane Neal bliver fundet død i skoven, skudt af en pil, bliver kriminalkommissær Armand Gamache og hans team tilkaldt, og nogle af det lille samfunds hemmeligheder kommer frem i lyset.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2020

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 20. mar. 2020

Kan du lide hyggelige krimier uden ret meget blod eller action, så er den canadiske Three Pines-serie lige noget for dig. Der er normalt meget fredeligt i landsbyen, men da en ældre dame bliver fundet dræbt af en pil, kommer hemmelighederne frem.

Den ældre kunstner Jane Neal har været meget hemmelighedsfuld, har aldrig vist sine malerier frem eller ladet nogen komme ind i sin stue. Da hun bliver fundet død i skoven, dræbt af en pil, bliver kriminalkommissær Armand Gamache tilkaldt. Med i hans team er den nyuddannede betjent Yvette Nichol. Hun bliver lidt af en prøvelse for den ellers så flinke og tålmodige kommissær, der langsomt arbejder sig ind på kredsen omkring Jane og de skjulte hemmeligheder.

Hyggelig og velskrevet krimi, der virkelig giver sig god tid og, alt efter temperament, også er lidt lang i spyttet. Man kommer ikke dybt ind bag personerne, men nok til at få sympati for de fleste. Og unge betjent Nichol er simpelthen så dumstædig og irriterende, at man gerne læser næste bind i serien, bare for at vide mere om hende. Den foregår i en fransk-canadisk idyl og er 1. del i en serie på foreløbig 15 bind.

Bogen minder meget om britisk hyggekrimi a la Barnaby-serien, fx En kær veninde. Sue Graftons alfabet-serie og Agatha Christies krimier er også i samme stil.