Bøger / skønlitteratur / roman

Mørkt er mit hjerte


Beskrivelse


Krimi. En kvinde forsvinder sporløst i 1993, men trods intens efterforskning er der intet spor af liget og sagen henlægges. Tyve år senere er hendes søn Aleksi overbevist om, at han har løst mysteriet og alle spor peger på rigmanden Henrik Saarinen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 2. sep. 2014

Flot fortalt finsk krimi, hvis mørke og dystre tone vil tiltale alle læsere af nordiske krimier, der vægter stemning og persongalleri højere end udpenslet vold.

En kvinde forsvinder sporløst i 1993, formodentligt myrdet, men trods intens efterforskning er der intet spor af liget og sagen henlægges. Tyve år senere er hendes nu 33-årige søn Aleksi overbevist om, at han har løst mysteriet og at alle spor peger på rigmanden Henrik Saarinen, en ambitiøs og kynisk forretningsmand, som moderen arbejdede for inden sin død. Problemet er, at politiet ikke har den store tiltro til Aleksi og hans manglende beviser, så han beslutter sig for at tage sagen i egen hånd via et job som vicevært på Saarinens gods. Men hvem holder i virkeligheden øje med hvem? Og er der ikke en risiko for at morderen vil slå til igen?.

En spændende og anderledes krimi fra et koldt og mørkt Finland. Tuomainen skriver veloplagt og smukt og selvom det hele er tungt og hårdt, er sproget poetisk med blik for natur og mennesker. En fin fortælling om sorg og ensomhed, kærlighed og had og om et stærkt ønske om retfærdighed og hævn.

Ann Cleeves' serie om Jimmy Perez, har samme opmærksomhed på naturen og menneskene den former. Torsten Petterssons serie om Harald Lindmark har også fokus på udviklingen i persongalleriet, men indeholder, i modsætning til anmeldte bog, en hel del politimæssigt opklaringsarbejde.


Jyllands-posten

d. 25. nov. 2014

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 25. nov. 2014


Politiken

d. 9. nov. 2014

af

af

Anne Bech-Danielsen

d. 9. nov. 2014