Bøger / skønlitteratur / roman

Mødregruppen


Beskrivelse


Fire meget forskellige mødre mødes i en mødregruppe. De har ikke meget til fælles, men holder alligevel sammen i et halvt års tid. Nogle af dem kan se det morsomme i deres egen situation, mens andre er ved at få klidkiksen og den økologiske babymos galt i halsen.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2010

af

af

Lone Krøgh

d. 15. nov. 2010

Charmerende og letlæst lille roman om fire kvinder i en mødregruppe. Der er både humor og lidt chick lit over romanen, som er en udpræget kvindeting og nok især vil appellere til yngre mødre - og til lidt ældre, som stadig kan huske den hektiske tid med spædbørn. Fin forside.

En mødregruppe kan være en dejlig ting, skulle jeg hilse og sige, men de fire kvinder i romanen her har ikke det store udbytte af samværet eller af den emsige sundhedsplejerske. De er meget forskellige, og når de er samlet, har de hver især travlt med at ride deres egne kæpheste. Ikke desto mindre holder mødregruppen sammen et halvt års tid, og som læser er man godt underholdt i selskab med den frelste og dobbeltmoralske Sus og hendes store og dårligt fungerende familie, den handlekraftige og mandhaftige flyveleder Chris, alenemoderen Eva med den ikke helt sunde kontakt til sin lille datter og Tina, den overvægtige ordblinde med den usympatiske mand og dræberhund. Det er ikke en roman, der stikker dybt, men den er velskrevet og får afleveret ikke så få pointer om moderne mødre og deres projekt baby.

Chick lit har vi så rigelig af, og Mødregruppen udmærker sig ved dels at være dansk med de umiddelbare identifikationsmuligheder, det giver, og ved ikke at være så overdrevet og langt ude som en del af chick lit'en er.

Charmerende og letlæst lille roman om en dansk mødregruppe anno 2010. Der er humor og indføling, og det er alle tiders underholdning til såvel unge som lidt ældre mødre.


Politiken

d. 11. dec. 2010

af

af

Anette Dina Sørensen

d. 11. dec. 2010


Berlingske tidende

d. 19. nov. 2010

af

af

Eva Pohl

d. 19. nov. 2010


Weekendavisen

d. 26. nov. 2010

af

af

Iben Tandgaard

d. 26. nov. 2010