Bøger / faglitteratur

Modvækst : omstilling til fremtiden


Beskrivelse


14 danske samfundsdebattører giver deres bud på, hvordan værdierne i samfundet kan ændres fra vækst og kvantitet til velfærd og kvalitet. Det gælder samfundsområder som børne- og familieliv, arbejde og fritidsliv, forbrug og hverdagsliv, politik og økonomi mm.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2011

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 12. aug. 2011

Til miljøaktivister og andre engagerede i samfundsindretning og alternative bæredygtige fremtidsperspektiver.

14 danske debattører, som i forskellig grad er aktive i miljøarbejde, bidrager i denne antologi til udviklingen af alternative måder at indrette fremtidens samfund på. Artiklerne opfylder bogens ambition om at give anledning til eftertanke og inspirere til handlinger, som skal bryde med tankerne om fortsat vækst til løsning af samfundsmæssige problemer. Bogens forfattere har forskellige primært akademiske baggrunde og flere er tilknyttet NOAH Modvækst-netværk, som bogen udspringer af. Artiklerne bevæger sig inden for forskellige emneområder som fx hverdagsliv, landbrug, byplanlægning, økonomi og politik. Endvidere rummer den Modvækst-deklarationen fra Barcelona i 2010 og et manifest fra den italienske Modvækst-bevægelse.

Tidligere i år er kommet Fornuftig modvækst af Serge Latouche, som også beskæftiger sig med alternativer til vækstfilosofien.

20 vedkommende, engagerede og provokerende aktuelle debatindlæg om samfundsindretning, vækstproblematikker og bæredygtig omstilling skrevet af 14 kompetente debattører.