Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Modos plan


Beskrivelse


Modo har fået fat på de magiske spejle, som han skal bruge til at få folk til at gøre oprør mod tyrannen Zakka. Men han kan ikke finde ud af at anvende spejlene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 1. okt. 2009

Modos plan er femte og næstsidste titel i fantasy-serien Spejlslottet. Bogen er læseteknisk bearbejdet og kan læses af børn fra 9 år og opefter både som lystlæsning og i forbindelse med læsekurser og danskfagligt arbejde med fantasy-genren.

Jørn Jensen er en meget efterspurgt begynderlæsningsforfatter, som altid leverer varen. Det gør han også i denne bog, hvor det lykkes for Modo at knække koden med de magiske spejle, så han kan anvende dem i sin kamp mod tyrannen Zakka. Modo rejser landet rundt med spejlene for at vise folk sandheden om Zakka og samle folket til oprør. Oprøret skal ske ved en stor fest, hvor Zakka har planer om at henrette Modos far. Bogen slutter med et billede af solens blodrøde skær, som indhyller Zakkas slot. Et varsel om hvad der skal ske i seriens næste og sidste del. Jan Solheim er manden bag bogens illustrationer, som rammer genrens univers og bogens stemning fortrinligt.

Fantasy-genren er meget populær blandt børn. Der er derfor også udgivet rigtig mange gode fantasybøger for denne målgruppe. Eksempelvis forfatterens serie De magiske lys, 2007.

Spændende fantasy-bog, som fantasy-begejstrede begynderlæsere vil kaste sig over med stor begejstring.