Essays fra forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der de sidste 20 år om nogen har sat sit præg på den danske scene. Velfabulerende tankestrømme danner en mosaik af musik, kunst, film og teater. For teater, kunst- og kulturinteresserede

.

Essays om 1980/90'erne, om Burroughs, Becket, Brecht og Batman, Nick Cave og Bowie, især Bowie og kærligheden til fortidens københavn. Teatret er selvfølgelig en ledetråd, teoretisk og biografisk og arbejdet med stykkerne og teatret som form. Ca. halvdelen af disse essays har været publiceret før i forskellige tidsskrifter

.

Rohde væver en fraktal fortælling rundt om sine emner, og mister aldrig tråden og som læser mister man aldrig interessen, ikke et sekund. Ved endt læsning sidder man med det mest smittende stykke kulturformidling i mands minde, og en lang tjek-up liste på værker inden for tegneserier, litteratur, musik og teater foran sig. Titelessayet er en fantastisk gennemgang af teatrets form, formåen og virkemidler, som også biografisk set viser Rohdes fascinerende vej til dramatikken, dramaturgien og stykkerne. Rohde er en romantiker og skriver en usentimental fortids længsel frem i sine essays. Med en lidenskab for sine interesser, formår han at associere sig frem og samtidigt holde en stringent form i teksterne. Det er mere end godt gået

.

Anbefalinger i samme stil og til dels emner er 

Infodemens

---

---

, 

Det første landskab

---

---

, 

At opfinde virkeligheden

---

---

 og 

En dans på gloser

---

---