Bøger / skønlitteratur / roman

Moderskibet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En meteorit slår ned i havnebadet netop som syv københavnere uvidende svømmer rundt. De overlever alle, men hændelsen får stor indflydelse på deres liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2018

af

af

Michael Olsen

d. 17. apr. 2018

En meteorit slår ned i havnebadet netop som syv københavnere uvidende svømmer rundt. De overlever alle, men hændelsen får stor indflydelse på deres liv. En historie for dig, der kan lide historier om venskab og kærlighed, krydret med en fortællers kommentarer undervejs.

Syv meget forskellige mennesker oplever det forunderlige, at en meteorit en dag uden varsel slår ned i det havnebassin, de tilfældigvis bader i. De er alle forskellige steder i livet, og mangler et eller andet, en tilknytning. Den finder de i hinanden ovenpå oplevelsen, der endda byder på endnu en bizar begivenhed. Undervejs i fortællingen blander fortælleren sig og kommenterer på begivenhederne og personernes handlinger.

"Moderskibet" er en hurtigt læst og lidt spøjs roman om manglen på kærlighed, venskab og et fast holdepunkt i livet, hvad enten man er ung eller voksen. Skrivestilen er meget snakkende og der er ikke meget realisme i fortællingen, men det er meningen, for det virker ikke som om det er det, det handler om, men snarere drømmen om et liv, der nærmer sig perfektion.

Leder man efter humoristiske historier om ensomhed er Fredrik Backmans Min mormor hilser og siger undskyld et godt bud.