Bøger / faglitteratur

Modernisme på tværs

Detaljer

...

Beskrivelse

MODERNISME PÅ TVÆRS er med en enkelt undtagelse skrevet af yngre litterater. Antologien præsenterer læsninger med udgangspunkt i litteratur, der formelt og tematisk kan betegnes som modernistisk. Læsningerne udfolder en optik, der er på tværs på to måder. Dels er der tale om en tværæstetisk orientering, der i formel forstand ligestiller det litterære udtryk med et musikalsk, et filmisk og et billedkunstnerisk. Dels rummer læsemåden et opgør med en traditionel ideologikritisk og kulturkritisk forståelse af det modernistiske værk som et negativt udtryk for splittelse og kaos. Antologien fokuserer derimod på en positiv forståelse af modernitetens karakter som potentiale, liv og uforløsthed, og den formulerer en sammenhæng mellem virkelighed, værk og menneskelig bevidsthed af kvalitativ karakter, hvilket udgør den væsentligste forskel til en gængs modernismeforståelse. Bidragyderne læser værker af H.C. Andersen, Blixen, Joyce, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen, Ursula Andkjær Olsen, Sadeq Hedayat, Stoppard, Huysmans, rockbandene Tool og Mew, Metallica, Herman Bang, Vonnegut, Sterne, Lars von Trier, Bulgakov, Villy Sørensen, Carl Nielsen, T.S. Eliot, Strindberg, Kandinskij, Stephenie Meyer og flere andre.

Indhold

Mogens Davidsen: Når børn beder om brød - giv dem sten! : H. C. Andersen og Karen Blixen som æstetisk-musikalske modbilleder til den littrære bevidsthed. Verden i brud og stykker (Rosanna Nordahl Hallgreen: Litteraturens handicap : James Joyces Ulysses (1922) og Caspar Erics Nike (2015). Christina Kæmpe Hartvig: Virkelig virkelighed : Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011). Sonja Mortensen: Komposition af ord, stemmer og billedelementer : Ursula Andkjær Olsens Havet er en scene (2008). Mikkel Boris: Opiummets epistemologi : Sadeq Hedayats Den blinde ugle (1936)). Tekstens struktur og virkelighedens syntaks (Jesper Skytte Sodemann: Æstetiske flugtforsøg : Tom Stoppards Rosencrantz and Guildenstern are Dead (1967), Joris-Karl Huysmans' À rebours (1884) og Tools Lateralus (2001). Christian Alenkjær Frandsen: At skrive er en følelse : Herman Bangs Stuk (1887). Lone Boldt Madsen: Skønhedens rytme : James Joyces Portræt af kunstneren som ung mand (1916). Albert Byberg Madsen: Kontradiktoriske tolkninger : Kurt Vonneguts Slagtehal fem - eller Børnekorstoget (1969). Kevin Knudsen: Metafiktion : Laurence Sternes Tristram Shandy (1759-67). Moderne myte og genfremstilling (Sara Blæsbjerg Lind: Konkave himmelhvælvinger : Bruno Schultz' Kometen (1938) og Lars von Triers Melancholia (2011). Tea Stræde Spile: Alt det, som ingen ser : Det sataniskes rolle i Mikhail Bulgakovs Mesteren og Margarita (1966). Signe Klarasdatter: Ubestemthed og allegori som modernistisk strategi og udtryk : Villy Sørensens Det ukendte træ (1953)). Appeller på tværs (Nadia Riis Kjærgaard: Touch of life : den sanselige appel i metalmusik. Christina Enig: Det uudslukkelige - musikalsk og litterær appel : Carl Nielsens Det uudslukkelige (1916) og T. S. Eliots Det golde land (1922). Ditte Hede Haugstrup: Tid og form i drømmeland : August Strindbergs Ett drömspel (1901) og Vasilij Kandinskijs Gelb-Rot-Blau (1925). Jonas M. Hoeck: Energiudladning i en tværæstetisk modus : Mews No more stories- (2009). Fleur Ellen-Marie Courdt Bernburg: Den litteære traditions intuitive ubehag : modernistisk kunst og bestsellerlitteratur : Stephenie Meyers Twilight-sagaen (2005-08)). Efterskrift (Mogens Davidsen: Kunst og bevidsthed)