Bøger / skønlitteratur / roman

Mitose : en science fiction roman


Beskrivelse


Science fiction. Fortælleren vågner i et sammenbrudt samfund. De få overlevende må ernære sig ved algedyrkning, og langsomt bliver livet normaliseret under de unormale rammer, men ingenting er stabilt i en verden, hvor alting er i opbrud.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2013

af

af

Sanne Caft

d. 2. okt. 2013

Science fictionfortælling til dyrkerne af genren.

Grøn/hvid forside med titlen, genren og forfatternavn i en slags futuristisk times new roman-font og bagsidetekstens "Mitose er en bio-cyborgisk fortælling om verden efter katastrofen, om cirkulære systemer og om virkeligheden ude af proportioner" indrammer fint indholdet. Fortællingen er 120 sider, hvilket vil passe fint til de mange sci fi-læsere, der foretrækker kortere fortællinger eller noveller, som genren traditionelt ofte udfolder sig som. Historien er fortalt i jeg-form, hvilket er med til at understrege fornemmelsen af ikke helt at vide, hvad der egentlig foregår i det sammenbrudte samfund, som fortælleren befinder sig i. Der er en god dosering af futuristiske elementer og dystopi og fokus på dyrkning af alger, efter at civilisationen er brudt sammen. Fortælleren viser sig at være en dansk kvinde i halvtredserne men kunne lige så godt være en hvilken som helst anden rodløs og søgende overlevende. Løbende udviskes grænser mellem krop og maskine og til sidst smelter alting på en måde sammen. Forfatterens debut.

Science Fiction Cirklens udgivelser falder mest for som sammenligningsgrundlag i forhold til Mitose. De udgiver både nyskrevet, dansk sci fi og oversatte og nogen gange glemte klassikere, og denne lægger sig fint i sporet med dansksproget, nyskrevet science fiction.

Dansk sci fi til genrens læsere af debuterende forfatter. Lille i formatet og med genrens karakteristika i form af overlevelse i et post-katastrofe samfund.


litteratursiden.dk

d. 5. sep. 2013

af

af

Litteratursiden

d. 5. sep. 2013

Kristian Byskov debuterer med en science fiction-roman, som trækker sin læser med ind i et knugende dystopisk univers. Det er sært, stilfærdigt og fortumlende. Lad mig sige det med det samme; denne bo...


Proxima

Nr. 99/100 (2014)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 99/100 (2014)