Bøger / faglitteratur

Mit urolige barn : guide til en bedre hverdag


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2014

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 22. maj 2014

Henvender sig primært til forældre med urolige børn, men kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med børn. Formidles som en hverdagsguide til opdragelse af og samvær med urolige børn, både dem der har en diagnose, og dem der aldrig får det.

Forfatteren er cand. psych. og børneneuropsykolog. I en kort indledning med læsevejledning gives et overblik over bogens indhold. Herefter følger et par kapitler om urolig adfærd og børns udvikling før bogens hovedindhold om de fem S'er præsenteres i 5 kapitler: Samvær, struktur, stimulering, søvn og sund kost. Bogen rundes af med et afsnit med overskriften: Hvis intet virker. Bagerst ordliste og stikordsregister. Teksten er brudt op af illustrationer og figurer og veksler mellem cases, formidling af faglig viden, og gode idéer til at takle vanskelige situationer. Indenfor hvert emne er der afsnit rettet mod de 5-9-årige og mod de 9-12-årige. Vigtige tekstafsnit er fremhævet med blåt. En meget konkret handlingsorienteret bog, der formidler sit stof på en fin måde og krydrer med eksempler, som mange forældre vil kunne genkende fra hverdagen.

Minder indholdsmæssigt om Styr dig lige, der især henvender sig til forældre til børn med ADHD, men medtager mere teoretisk stof. Nærværende bog har sin styrke i den konkrete, praktiske og lidt bredere tilgang til emnet.

Velskrevet bog med konkrete idéer til hvordan forældre kan takle hverdagen med et uroligt barn.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 30. juli 2014

af

af

Flemming Platz

d. 30. juli 2014