En varm og levende erindringsbog, hvor den berømte forfatter ser tilbage på sit barndoms og ungdoms Chile, sådan som det var, indtil hun forlod det i 1975 - 2 år efter Pinochets magtovertagelse. IA skriver i en broget og kalejdoskopisk stil, med nedslag på emner, som hun synes er vigtige og vedkommende. Bogen er en blanding af facts, følelser og erindringer og med henv. til forfatterskabet. Et gennemgående tema er hjemlængsel - efter den svundne tid og efter Chile, som hun har forladt og ikke siden er vendt permanent tilbage til. Bogen er fuld af humor og uhøjtidelig selvironi - med blik for landsmænds og egne mindre heldige sider og med stærk kritisk tilgang til den patriarkalske samfundsorden. Hun skriver bl.a. om landskaber, om hele sin særprægede familie, om politiske og sociale forhold, kvindens stilling, om litteraturen og om at være flygtning og altid længes efter sit tabte fædreland. Forfatteren er nu bosiddende i Californien og amerikansk gift. Jeg finder titlen noget misvisende, al den stund sted og tid ikke er fiktive, men snarere noget genskabt. Bogen kan læses af alle med interesse for forfatterskabet, men også nye læsere eller de mange, der "kun" har set filmen Åndernes hus kan sagtens være med

.