Bøger / skønlitteratur / roman

Mit navn er Viktor


Beskrivelse


Krimi. Politiassistent Lucy Kiehl skal opklare mordet på en rig byggematador, som findes skuddræbt på sin egen terrasse og hvis hus er blevet berøvet. Men det går hurtigt op for Lucy, at der ikke er tale om at simpelt tyveri.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2020

af

af

Sanne Mendel

d. 28. feb. 2020

En stenrig byggematador findes skuddræbt i sit hjem, som samtidig har været udsat for tyveri. Men det går hurtigt op for politiassistent Lucy Kiehl, at den prestigefyldte familie gemmer på flere hemmeligheder. For læsere af rolige og psykologiske kriminalromaner.

Tredje bind i serien om Lucy Kiehl. Første bind hedder Jeg er den skyldige. Den velhavende familie, Thaulow, er tilsyneladende forfulgt af uheld. Først mister Bernt og hustruen Anette deres yngste søn i en tragisk trafikulykke, efter en længere sygdomsperiode, og dernæst bliver Bernt skudt og bestjålet. Men det går hurtigt op for Kiehl, at afdøde Bernt Thaulow har et kompliceret familieforhold, og at familien har noget at skjule. Nu må Kiehl på overarbejde for at opklare sagen, og spørgsmålet er, hvordan hun finder frem til sandheden i et væv af løgne, hvor det er svært at skelne offerets venner fra fjender.

Velskrevet og underholdende krimi som varmt kan anbefales. Det er en krimi som ikke fokuserer på vold og blod, men på de psykologiske motiver bag handlingerne. Personkarakteristikken er udfoldet og beskrevet både levende og med dybde. Alt i alt en rigtig god krimi.

Kan minde lidt om Sara Blædels serie om kriminalassistent Louise Rick. Første bind i serien hedder Grønt støv.