Bøger / faglitteratur / erindringer

Mit indre rum : samtaler med kroppen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kropsterapeuten Ole Kåre Føli (f. 1944) fortæller om sit liv, sine angstanfald, om overvindelsen af dem. Samt om tankerne bag behandlingssystemet, body self developments system, som han har brugt på bl.a. professionelle cykelryttere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Anne Grete Jacobsen

2006

Ole Kåre Følis navn vil være kendt af dem, der har fulgt Tour de France tæt i de senere år. Han er kropsterapeut og har været tilknyttet CSC-holdet, hvor han bl.a. har behandlet Laurent Jalabert og Tyler Hamilton. Oprindeligt er han uddannet værktøjsmager, men interessen for kroppen og hvordan den virker fik han fra sin far, som behandlede folks dårligdomme ved at rette rygge og nakker og løsne spændinger. Ole Kåre Føli har videreudviklet faderens system, og har i dag sammen med sin søn skabt systemet Body Self Developments System. Systemet bygger på den antagelse, at man ved at påvirke kroppen på forskellig vis kan løsne op for de mentale blokeringer, som har forhindret klienten i at fungere optimalt. Det gælder om at skabe gennemstrømning, så klarer kroppen og hjernen resten. Ved at påvirke psyken kan han helbrede kroppen og ved at påvirke kroppen kan han helbrede psyken. I bogen fortæller Ole Kåre Føli om sin opvækst, om sine personlige problemer og angstanfald og om tankerne bag behandlingssystemet. Han giver mange eksempler på hvordan hans behandling har hjulpet mange. Af de mere kendte personer kan nævnes Sanne Salomonsen og Per Kirkeby, som har skrevet bogens forord. Indimellem hans fortælling er hans dagbog fra Tour de France 2006. Ole Kåre Føli lægger ikke skjul på sin mening om dele af den danske lægeverden, som han mener er alt for bange for at gå nye veje.