Bogen kan blive efterspurgt af dem, der interesserer sig for litteraturhistorisk interessante profiler, og i disse år, hvor der er fokus på tysk kultur, kan denne lille og meget smukke bog kun vække den nysgerriges læselyst

.

Martin Walser er en af tysk litteraturs store og kontroversielle skikkelser. Denne historie handler om at tro. At tro på relikvier, deres betydning uafhængigt af ægthed, om at tro mere, end man ved, at tro på kærligheden. Hovedfiguren, Augustin Fenlein, er professor og direktør for det psykiatriske statshospital i Scherberlingen, han er på vej på pension og Dr. Bruderhofer, hans rival i mere end en forstand, skal overtage stillingen. Fenlein tror ikke på teknik og medicin, i modsætning til Bruderhofer, han tror dog på troen generelt: "at bestige bjerge, der ikke eksisterer". Fenlein forsker samtidigt i relikvier, og kirken fylder meget i hans liv, det samme gør hans ungdoms kærlighed, som er gift med rivalen. Troen på den kærlighed har nu ikke længere noget mål, den er en tilstand. Walser kan skrive både smukt, humoristisk og gribende, kan provokere læseren til at stoppe op, og er det ikke det primære ved god litteratur? Til slut griber Fenlein til en ultimativ gestus for at afdække kirkens skinhellighed

.

Dagbladsomtaler nævner Hjalmar Söderberg og hans Doktor Glas som sammenligning

.

Midt i al bogverdenens konsumlitteratur får vi her substans og kvalitet

.