Bøger / faglitteratur / erindringer

Mit barn - hvor er du? : første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor


Beskrivelse


En biologisk mor fortæller om at blive gravid som 15-årig, at måtte bortadoptere barnet og om hendes oplevelser, frustrationer, skyldfølelse og nye parforhold, hvor hun får flere børn. Hun opsøger sin søn og beskriver de mange følelser af savn, sorg og glæde der følger med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 4. jan. 2011

En bog om adoption skrevet af den biologiske mor. Den henvender sig til dem, der har lyst til at læse hendes livshistorie. Man får et indblik i hvilke tanker og følelser, der rører sig i hende både før og efter mødet med sin søn.

Bogen handler om blodets bånd og adoption. Den indledes med forfatterens (f. 1954) egen livshistorie, hvor hun som 14-årig får et barn, og i de 9 måneder holder det hemmeligt. Barnet bortadopteres. De første kapitler handler således om hendes oplevelser, frustrationer, skyldfølelse og hendes nye parforhold, hvor hun får flere børn. Igennem længere perioder har hun det psykisk dårligt, og hun sygemeldes. I denne periode begynder hun at kredse om det barn, hun har bortadopteret, hvor hun vælger at bryde tavsheden. Hun kommer både i dagblade, radio og tv, og begynder samtidig at arbejde meget med sig selv, bl.a. hos Carl Mar. Hun beslutter sig for at kontakte sin søn, og finder ham via folkeregisteret. Herefter følger breve, hvor hun skriver til ham, og hun undersøger, hvor han arbejder. Hun møder ham, og hun beskriver intenst alle de mange følelser af savn, sorg og glæde der følger med. 2. halvdel tager emnet om adoption op til debat. Se mere på www.bortadoption.dk.

Det er tilsyneladende den første danske bog, hvor en mor fortæller sin historie.

En bog om adoption hvor den biologiske mor fortæller sin historie, og hvor læseren får et indblik i alle de følelser der er i spil. Måske kan denne bog bruges af andre, der har samme savn.