Bøger / skønlitteratur / roman

Mirzas lys


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En forrtælling om livet og dets mange bekymringer, for Mirza, ung kvindelig indvandrer, gift med Ahmed, som hun venter barn med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2006

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 3. juli 2006

Vi mangler nye letlæste bøger til voksne, så denne skal være hjerteligt velkommen på hylden. Den fortæller om Mirza, en ung kvinde, som bor i Danmark og er gift med Ahmed, som hun venter barn med. Fortællingen formidler fint alle de blandede følelser, som graviditeten, fødslen og den nyfødte giver anledning til: Hvad er nu lige en sundhedsplejerske? Hvordan kan det lille barn komme ud? Gør det virkelig så ondt at amme, og er man en dårlig mor, når man er træt hele tiden? Mirza er ensom, savner sin mor og sin landsby, elsker sin lille datter betingelsesløst, er bekymret, når hun er snottet, og er somme tider sur på Ahmed, som virkelig godt kunne hjælpe lidt mere til. Alt sammen følelser, som de fleste nybagte mødre kender, forstærket af at være langt væk fra familien i en fremmed kultur. Bogen er skrevet godt nok, har ikke store litterære kvaliteter, men er en god brugsbog om et aktuelt emne. Sværhedsgraden er ikke angivet, men den ligger tæt på Gry Clasens Kærlig hilsen Selim, 2003. Åben typografi, korte linjer, god bagsidetekst. Målgruppen er unge kvinder med dansk som andetsprog. Lise Andersen (f. 1945) er sundhedsplejerske og har skrevet bøger for både børn og voksne.