Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Minus Iris


Beskrivelse


13-årige Bluebell betragter sin kaotiske familie gennem sit kamera og har svært ved at tage del i livet omkring sig efter hendes tvillingesøsters død. Men en forelskelse og en familie på randen af opløsning tvinger hende til finde sig selv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2014

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. juli 2014

Ungdomsbog med fart på både følelser og persongalleri - som fortjener at blive formidlet til alle piger mellem 13 og 16 år.

Dette er den engelske forfatters første udgivelse på dansk, men hun har flere succesfulde udgivelser bag sig for både voksne og unge. Den 13-årige Bluebell har mistet sin tvillingesøster og gemmer sig fra livet bag sit kamera, hvorfra hun nøgternt betrager sin kaotiske familie, som består af hendes 16-årige storesøster, 2 mindre søskende, hendes fortravlede og ofte bortrejste forældre samt ikke mindst familiens au pair, den bosniske studerende Zohan. Bogen er sjov, men har også dybde og taler lige ned i teenagerlivet med den første forelskelse, forholdet til forældrene og ikke mindst hjertevarmt om, hvordan Bluebell bliver nødt til at tage del i livet på skolen, blandt vennerne og i familien for overhovedet at blive hørt. Bogen er skrevet i dagbogsform vekslende mellem udskrift af Bluebells optagelser på kameraet og hendes detaljerede beskrivelser af livet omkring hende. Denne blanding fungerer overraskende godt. Forsidens billede af Bluebell bag kameraet kan godt virke lidt gammeldags, men sproget er nutidigt og frisk uden at det bliver for meget. Bogen rundes af med en lykkelig slutning efter kaotiske forviklinger.

Bogen behandler temaet med en afdød tvilling ligesom fx Penelope Bushs Jeg, mig, Milly. Nærværende bog er dog tilført mere humor uden af det af den grund bliver mindre hjerteskærende.

Skøn, skøn bog som vil tiltale alle i aldersgruppen.


Børn & bøger

Årg. 67, nr. 7 (2014)

af

af

Anette Grønholt Andersen

Årg. 67, nr. 7 (2014)