Bøger / faglitteratur / biografier

Minecraft : klodser, pixels og kunsten at lave kassen


Beskrivelse


Beretning om den svenske programmør Markus "Notch" Persson (f. 1979) og udviklingen af computerspillet Minecraft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2013

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 23. apr. 2013

Denne bog henvender sig til opgaveskrivende og fans af spilfænomenet Minecraft.

Spillet Minecraft blev udgivet november 2011 og har på nuværende tidspunkt udviklet sig til en af de største spilsucceser nogensinde. Bogen fortæller om en stille programmørs idé fra spil til enormt spilunivers. Og historien om at følge sine mål og skabe succes, både personlig og professionelt. Bogen er bygget op korte kapitler, der gennemgår Minecrafts udvikling. Vi følger den stille programmør Markus "Notch" Perssons og hans personlige liv, hvor vi kommer tæt på en familie ramt af svigt og misbrug. Man læser om spillet og dets udvikling fra spæd idé til et globalt fænomen. Tonen i bogen er uhøjtidelig og består til tider af beskrivende passager, hvilket er ret læsbart og skaber en intim stemning. De to forfattere har baseret det meste af bogen på personlige interviews med de personer, der optræder i bogen, hvilket gør, at teksten kommer tæt på. Forfatterne Daniel Goldberg og Linus Larsson er begge spil- og it-journalister og har tidligere forfattet bogen "Svenska hackare".

Minecraft er nævnt i et par nyere spilantologier samt i adskillige artikler, men denne bog er det første hele værk om Minecraft, som ikke handler om, hvordan man spiller det.

En grundig og nær gennemgang af et spilfænomen uden lige. Det er også historien om livet fra stille programmør til en af verdens mægtigste mænd. En absolut spændende og brugbar bog, der lægger sig et sted mellem biografi, industri- og spilbeskrivelse.