Bøger / faglitteratur til børn

Mine små kæledyr : sådan passer du kaniner, hamstere og marsvin


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2005

af

af

Ulla Møller

d. 4. aug. 2005

På et eller andet tidspunkt ønsker de fleste børn sig et kæledyr. Ofte vælges en af de små gnavere, da de kan forekomme nemmere for børn at have medansvar for end hund eller kat og mere håndgribelige end fugl eller fisk. Når valget er truffet, gælder det om at være forberedt til at tage godt mod det nye familiemedlem. Her er der hjælp at hente i de mange bøger om små kæledyr. Monografier eller titler der som denne fortæller om flere arter. Selv om der er mange bøger om de små gnavere, er det kærkomment med en god ny titel, for de er flittigt udlånt og flittigt brugt hvilket hurtigt sætter sit præg på dem. Børn fra 8 år kan bruge bogen, og de kan læse den fra de er ca. 10 år. Den fortæller i tre afsnit om tre populære kæledyr kanin, marsvin og hamster. Afsnittene er stort set identisk opbygget. Valg af dyr, kæledyrets behov for bur, legetøj etc., hvordan man omgås sin nye ven, så den trives, foder, renlighed og sundhedspleje. En lille - for lille - note til forældrene foran i bogen understreger vigtigheden af at barnet ikke alene er ansvarligt for kæledyret. Bogen er illustreret med masser af gode farvefotografier af søde, bløde smådyr samt deres omgivelser, bure, legetøj, fødeemner m.m. En faktaboks på hver side rummer væsentlige informationer og et logo med et udråbstegn retter opmærksomheden mod de farer der lurer. Et register slutter bogen.



Informationer og udgaver