Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Mine drømmes Nordamerika : oplevelser fra 75.000 km cykeltur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om forfatterens cykelture i USA, Canada og Alaska i 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 19. juni 2009

Mange læser gerne om ekstreme fysiske præstationer, og bogen er oplagt til hylden med bøger fra virkelighedens verden.

Vellykket mix af personlig beretning om ekstreme og imponerende fysiske præstationer og anderledes rejsebog fra Nordamerika, USA og Canada, set fra cykelsadel. Lars Nielsen fra Hobro træder først pedalerne i Nordamerika i 1985, og siden da er det blevet til ikke mindre end 75.000 km i sadlen. Velskrivende og lige-ud-ad-landevejen fortæller han om sine mange sponsorerede cykelferier. Som almindelig motionscyklist oftest med ærinde til bageren kan man ikke blive andet end behørigt imponeret, når man læser om fx en cykeltur fra Anchorage (Alaska) til Miami, 10.655 km på 54 dage!, det er knap 200 km pr. dag. Vi hører om knækkede eger, punkterede dæk, kulde, varme, regn, uvejr, hedeslag, og ikke mindst om møder med mange oftest hjælpsomme mennesker. Netop hjælpsomheden og gæstfriheden er to af de plusser Lars Nielsen fortæller kendetegner den nordamerikanske befolkning. Bogen har kort med cykelruterne og en oversigt over turene dag for dag. Der er bagerst praktiske anvisninger på udstyr til en cykeltur. Bogen er krydret med forfatterens egne fotos.

Der findes ikke andre rejseberetninger fra en cykelsadel i Nordamerika.

Dejlig anderledes rejsebeskrivelse, der trods de ekstreme præstationer, de færreste magter, er inspirerende på en nærværende og menneskelig måde. Man får lyst til at fx at krydse USA, hvis ikke på cykel så måske i en åben klassisk Mustang.