Hanne Vibeke Holst har med afsæt i sin mormors og sit eget liv beskrevet 100 års kvindeliv. Hun har sat sig for at afsløre dilemmaerne og konflikterne i den kvindelige kønsrolle, og hvordan mænd og kvinders forskellige forventninger til kærligheden får ægteskaberne til at krakelere. Det er svært ikke at overgive sig, for det er gjort humoristisk og fængende, selv om budskabet er alvorligt. Trods formel ligestilling, ligeløn m.v. indhentes kvinderne af biologien, men formes også af samfundets (læs mændenes) forventninger. Vælg mellem madonna, luder, hore – alle roller har sin pris. Det er spændende og modigt at en yngre, kendt forfatter tør tage den ellers stendøde og ikke spor politisk korrekte diskussion ud fra egne erfaringer. HVH går i samtaler med sin mormor (f. 1903 og gift med en politimester) tæt på hendes liv og drømme og hvorfor græd hun ikke, da manden døde? Der er lidt om hendes egne forældres (Kirsten og Knud Holst) ægteskab. Men der er mest om hendes eget pige- og kvindeliv, seksuelle erfaringer, kærester, ægteskab m.v. Velskrevet og underholdende, ja – men også ment som en stafet til kvinderne om at det nytter at stille krav for at bevare sin integritet

.