Peter Øvig Knudsens dokumentariske og personlige beretning om at vokse op som barn af en psykisk syg forælder og om selv som voksen at blive ramt af depression er for alle med personlig eller faglig interesse i psykisk sygdom.

Peter Øvig Knudsens mor er i sit voksenliv deprimeret i invaliderende grad, hvilket præger den uadtil så pæne parcelhusfamilie voldsomt. Efter moderens død går PØK i gang med en dokumentarisk bog om hendes liv og opsøger familie, naboer og behandlere for at kunne sammensætte et billede af hende. For Peter Øvig Knudsen (f. 1961) bliver det en rejse ind i mørket, for han bliver selv ramt af depression og psykose og ender med mod sin vilje at blive indlagt på den lukkede afdeling. Efter den behandling med elektrochok, som han har frygtet så meget, bliver han rask igen og kan færdiggøre dobbeltportrættet af sin mor og sig selv.

Som altid er Peter Øvig Knudsen velskrivende, og hans særlige form for dokumentarisme fungerer også godt her. Det hudløse portræt af moderen og hendes forspildte chancer, familien og sig selv er stærk læsning, som giver stof til eftertanke.

Der findes mange bøger om depression, både fagbøger og selvoplevede beretninger. Fx kan nævnes Anne Lise Marstrand-Jørgensens En flod skal være i bevægelse