Bøger / faglitteratur til børn / ordbøger

Min første røde ordbog - engelsk (flere sprog)


Beskrivelse


Engelsk-dansk og dansk-engelsk ordbog med over 2.600 ord samt et afsnit med engelsk emneopdelt billedordbog. Med kopisider med brikker til memory og domino.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2006

af

af

Bodil Pedersen

d. 24. mar. 2006

Meget inspirerende og indbydende ny engelsk ordbog for børn mellem 8 og 12 år. Layoutet og opbygningen er opmærksomhedsskabende og motiverende hele vejen igennem. Valget af illustrator er eminent. Ranheimsæter forener det traditionelt tørre ordbogsagtige med en sprælskhed og uhøjtidelighed, der gør det til en fornøjelse bare at gå på opdagelse i ordbogen og kigge på det væld, der er af sjove illustrationer. Bogen indledes med en god brugernøgle. Første omfattende del er en engelsk-dansk ordliste. Ved flere ord er der sætningseksempler. I anden del forekommer der mange forskellige situations- og temaopslag på engelsk fx Sports, Birthday Party, Clothes, Rock Concert, In the Supermarket o. lign. samt en ganske lille smule grammatik. Alle med mange og relevante gloser til emnet. Bogens sidste del er en dansk-engelsk ordliste. Der er desuden kopiark beregnet til memory eller domino. I alt er der over 2600 ord. Til nybegyndere i det engelske sprog, til egne "studier" og til klassebrug ved samtale og støtte til fx små skriftlige øvelser.


Bogmarkedet

Årg. 152, nr. 9 (2006)

af

af

Jannik Lunn

Årg. 152, nr. 9 (2006)