Bøger / faglitteratur / erindringer

Min fars gevær


Beskrivelse


Selvbiografi hvor forfatteren (f. 1964) fortæller om sin barndom i det irakiske Kurdistan under Saddam Husseins regime.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 28. sep. 2009

Til roman- og biografilæsere som ynder eksotisk miljø.

Hiner Saleem voksede op i den kurdiske del af Irak i et samfund præget af krig og utryghed. Allerede inden Baath-partiet overtog styret var kurderne forfulgt, og bogen begynder med Hiners flugt i 1970'erne, da en regeringsmilits dræber 7 familiemedlemmer. 10 år efter som 17-årig flygtede Saleem til Italien, hvor han gik på universitetet. Senere i 2003 stod han som instruktør med bopæl i Frankrig bag den prisbelønnede film Vodka Lemon. Bogen skildrer de 10 år i Irak inden flugten til Italien og giver et fint indtryk af kurdernes drøm om en selvstændig forenet nation, rodløsheden, folke- og familielivet i landsbyerne og den irakiske undertrykkelse af kurdernes farverige kultur. Derudover er bogen også en fin lille barndomsskildring med pubertetsforelskelser, familiefejder og kammeratskab under helt andre sociale vilkår, som kan give mere forståelse for indvandrernes kultur og baggrund.

Uden i øvrigt at sammenligne gennemslagskraften vil bogen tiltale læsere, som faldt for miljøet i Drageløberen og Under en strålende sol.

En varm barn- og ungdomsskildring i eksotisk mellemøstligt miljø, der giver god indsigt i kurdernes rodløshed og undertrykkelsen af deres farverige kultur i Irak under Baath-styret. Der er saft og kraft især i barndomsskildringernes forelskelse og familiesammenhold, men bogen, som nu er oversat til 20 sprog, giver også et rystende billede af kurdernes vilkår indtil befrielsen under invasionen 2003.



Informationer og udgaver