Bøger / faglitteratur / biografier

Min farfar, nazispionen


Beskrivelse


På baggrund af materiale samlet af faren, skriver forfatteren om sin farfar Nordahl Pedersen (f. 1914), der var spion for tyskerne før og under 2. verdenskrig, og som blev likvideret af modstandsbevægelsen i februar 1945.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2015

af

af

Søren Brunbech

d. 19. maj 2015

En lille skildring for biografilæsere med interesse for besættelsestiden, om forfatterens farfar, der var nazist og stikker.

Birgitte Dyrberg er født i 1966 og redaktør på Uge-avisen Karup. På baggrund af et omfattende materiale, samlet af hendes far, skriver hun om sin farfar Nordahl Pedersen, der var spion for tyskerne før og under 2. verdenskrig, og som blev likvideret af modstandsbevægelsen i februar 1945. Farfaren havde tidligt følt sympati for nazismen, og stillede sig som spion og meddeler beredvilligt til rådighed for tyskerne både i Danmark og i Norge, og på hans foranledning blev adskillige landsmænd henrettet eller sendt i koncentrationslejr.

Birgitte Dyrberg skriver i en nøgtern stil den elementært spændende fortælling om farfaderen og hans ugerninger, og hvordan skammen over ham har præget familien i flere generationer siden. Ud over begrundelsen med hans nazi-sympatier, forsøger hun ikke at give nogen forklaring på hans hensynsløse adfærd. Nordahl Pedersens breve bringes som illustration, men kan være noget svære at læse.

I Og landsforræderne fik deres velfortjente strafStikkeren, 2010, skildrer Marit Værum på tilsvarende måde sin far der var landsforræder, og søger at komme overens med familiehistorien. Stikkeren, 2010, er en større, historisk fremstilling om Arne Pedersen, der var en af besættelsens værste stikkereI Og landsforræderne fik deres velfortjente straf, 2010, skildrer Marit Værum på tilsvarende måde sin far der var landsforræder, og søger at komme overens med familiehistorien. , 2010, er en større, historisk fremstilling om Arne Pedersen, der var en af besættelsens værste stikkere.