Historien om Jannie Petersens liv er en beretning om en usædvanlig kvinde med et usædvanligt livsforløb. Starten af hendes liv ligner så mange andres. Jannie var ikke mere end et år gammel, da hendes mor blev alene med hende. Skolen forløber sådan nogenlunde, indtil hun kommer i puberteten og begynder at ryge lidt hash, og da hun når til 9. klasse forlader hun skolen for at blive frisør. Hun finder en kæreste, der er narkoman og kriminel, og så kører det ellers derudaf med flere og flere stoffer, skiftende mænd, 2 børn, som hun har ikke kan passe, prostitution, en diagnose som hiv-smittet og et liv som hjemløs på gaden. Efter 25 år får hun, som hun selv kalder det, sin klare tanke, hun bliver interesseret i at være med til at lave et sted for hjemløse. Hun bliver stoffri og i dag er hun bl.a. leder af Hotellet, et hotel på Vesterbro, der bliver drevet af tidligere og nuværende stofmisbrugere, hun er næstformand i Rådet for Socialt Udsatte, og rådgiver for indsatte stofmisbrugere. Jannie har fortalt sin historie til Klaus Rydahl, som har mødt hende i forbindelse med en række radioptagelser til DR1. Det er en gribende og til tider meget sørgelig historie, og der tegnes et meget fint portræt af en kvinde, som har beholdt sin værdighed og sin livsglæde, og som jeg kun kan have respekt for.