Denne bog er et velskrevet litterært sorgarbejde og civilisationskritik af den velrenommerede tyske forfatter (født 1940), hvis bror døde som 19-årig SS-soldat i Ukraine i 1943. Broderen, den ranke, lyse og retskafne, havde meldt sig frivilligt, og efter hans død forbliver både forældrene og søsteren i et slags livslangt mørke. Først efter deres død kan Timm skrive denne bog om broderen, som havde efterladt sig breve og en hemmelig dagbog fra fronten. Timm forsøger at finde ud af, hvorfor broderen handlede, som han gjorde, og hvorfor familien, samfundet og alle var indrulleret i nazismen. Timm skriver om skyld, sorg, skam, og ud fra broderens helgenagtige efterliv i den nære familie stiller han sig en række spørgsmål om hvorfor, det hele gik, som det gik. Bl.a. søger han tilbage i familiens historie. Bogen er med et tysk begreb et stykke "Vergangenheitsbewältigung" - altså et personligt bidrag til opgøret med eller forståelse af fortiden - og i dens enkle og nøgterne skrivestil, er det vedkommende og tankevækkende læsning. Bogen er ikke let læst, og dens grå-hvide forside signalerer krigens gru og meningsløshed

.