Bøger / faglitteratur

Miljøscenarier


Beskrivelse


Fokuserer på de forudsigelser forskere og rådgivere bruger til at se ind i fremtiden på miljøområdet. Med beskrivelse af den kæde af fremskrivninger man skal igennem, før man kan udtale sig om miljøets udvikling.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 18. maj 2005

"Miljøscenarier" er blevet lidt af et nutidigt "buzz-word", men få af os er nok helt klar over, hvad ordet dækker. Den uvidenhed råder denne bog bod på. Bogen er fra Danmarks Miljøundersøgelser i serien Miljøbiblioteket. Bogen redegør for teorien bag det at stille et miljøscenarium op. Første punkt er at forudsige samfundsudviklingen, idet man som udgangspunkt naturligt forudsætter, at miljø og samfund hænger sammen. Når man så har gjort det, må man undersøge, hvilke faktorer der via samfundsudvikling vil påvirke miljøet, det kan være forskellige former for udslip, fx af kvælstof. Endelig og nok som det sværeste skal man så forudsige miljøets reaktion på den forventede påvirkning fra samfundet og den formodede udvikling. Teorien i bogen krydres med konkrete eksempler fra scenarier, der er opstillet og anvendt teoretisk i forskningen og i den politiske debat. Bogen stiller også spørgsmålet, om forudsigelser kan være objektive. Tilgængelig fagbog om miljøundersøgelser for særligt miljøinteresserede, politiske meningsdannere, og velegnet til opgavebrug fra og med folkeskolens ældste klasser.


Folkeskolen

Årg. 122, nr. 43 (2005)

af

af

Kaare Øster

Årg. 122, nr. 43 (2005)