Bøger / faglitteratur / vejledninger

Mere sand glæde mindre unødvendig smerte : via meditativ fordybelse og hjertets etik


Beskrivelse


Om at opnå fordybelse gennem meditativ praksis og at arbejde hen imod ikke at lade egne og andres følelser påvirke dit liv. Med meditations- og mindfulnessøvelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2018

af

af

Frederik Nielsen

d. 25. apr. 2018

Opnå fordybelse gennem meditativ praksis og arbejd hen imod ikke at lade egne og andres følelser påvirke dit liv. For let øvede og praktiserende indenfor emnet.

Forfatteren har interesseret sig for og arbejdet med meditation i flere år og bogen er en gennemgang af det som har hjulpet og inspireret hende og de erfaringer som hun har gjort sig. Særligt den vietnamesiske buddhist Thich Nhat Hanh og tyskeren Eckhart Tolle har haft stor betydning for hende, men også andre læremestre optræder. Hun gennemgår begreber som fx smertekroppen, skyggesider, Jeg'et og Selvet, og hvordan man kan stoppe med at lade sine egne og andres følelser styre ens liv. Da emnet sjældent har et klart og entydigt svar eller konklusion giver forfatteren sine bud på hvordan læremestrene kan forstås, og hvordan de kan bruges i fordybelsen. I kapitlerne er der udvalgte meditations- og mindfulnessøvelser og stemningsbilleder.

Udover at være en samling af erfaringer er det også en undervisningsbog, som forfatteren bruger når hun underviser i meditation. Bogen er ikke grundig nok til at stå alene, hvis man er begynder og ønsker at lære at meditere, men den kan sagtens læses og bruges selvstændigt, hvis man har erfaring med meditation og kendskab til emnet i forvejen.

Der er mange bøger indenfor genren om meditation, fordybelse og mindfulness, men det er oplagt at sammenligne med Fred er vejenNuets kraft og Nuets kraft, som forfatteren er så inspireret afDer er mange bøger indenfor genren om meditation, fordybelse og mindfulness, men det er oplagt at sammenligne med Fred er vejen og , som forfatteren er så inspireret af.