Bøger / faglitteratur

Mere end pap og bonus : sådan bygger I en ny familie


Beskrivelse


Håndbog for sammenbragte familier om alle de udfordringer og glæder der følger med, når voksne skal i gang med at danne en ny familie med børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2010

af

af

Mette Fersum

d. 1. sep. 2010

Denne bog henvender sig til alle sammenbragte familier, der enten har konflikter med dine, mine, og vores børn, eller til dem der vil læse om at danne en ny familie, fordi de har overvejelser om at flytte sammen.

Dette er god håndbog for sammenbragte familier, og den handler om alle de udfordringer (og glæder) der følger med, når voksne skal i gang med at danne en ny familie med børn. Bogen tager på særdeles god vis udgangspunkt i konkrete problemstillinger forklaret via cases, som meget illustrativt belyser, at der skal god tid og tålmodighed til når man starter en ny familie. I store træk tror jeg bogen gennemgår de følelser der opstår af både usikkerhed, magtkampe, sårede følelser, jalousi, eks'en, indbyrdes konkurrencer, delebørnene osv. 5 eksperter der til daglig arbejder professionelt med sammenbragte familier, giver gode råd og skaber indsigt. Bogen giver mange gode spilleregler til familien, og den er dejlig konkret og praktisk. Forfatteren skriver godt, og er meget nærværende i sit sprog, og helt nede på jorden. Det gode er at forfatteren ikke glamouriserer eller fordømmer noget, men taler lige ud af posen om hvordan man praktisk kan tackle situationen, og få det til at lykkes.

Senest er udkommet Bonusforældre : muligheder og faldgruber, 2010 skrevet af Jesper Juul.

En rigtig god praktisk håndbog som hjælp til at danne en ny familie.



Informationer og udgaver