Bøger / faglitteratur

Menneskevidenskaberne. Bind 2 : Humanistiske forskningstraditioner


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2008

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 8. sep. 2008

Bogens målgruppe er studerende ved de humanistiske fag på universiteterne. Men den kan læses af alle andre interesserede i humaniora som fag og videnskab.

Forfatteren er professor og har skrevet adskillige bøger hvoraf Hvorfor smiler Mona Lisa (2. udg. 2003) er blandt de mest kendte. Bogen er en lærebog og introduktion til humaniora, dvs. sprog, historie, kunst, kultur, psykologi og andet. Første bind handler om humanioras historie og grundlæggende teoretiske spørgsmål. Den trækker tråde tilbage til antikken, men stadfæster humaniora som ca. 200 år gammel, og behandler bl.a. delemner som nytteværdi, dannelse, viden og ideologi. Andet bind omhandler de forskellige forskningstraditioner: Retorik, semiotik, hermeneutik, -ismerne mm. Sprogligt er bogen let forståelig for målgruppen og læsere uden særlige forudkendskab til emnet. Bl.a. ved et udbredt brug af eksempler, uden at der er slækket på det faglige niveau. Bogen kan læses fra ende til anden, men også bruges som opslagsbog.

Bogen har nærmest status som standardværk på området. De to bind er en gennemrevideret udgave af etbindsudgaven af samme navn som er udkommet i flere oplag siden 1996 (senest i 2003). Overskrifterne er nogenlunde de samme, men indholdet omskrevet med tilføjelser og nyskrivning.

Grundbog i hvad humaniora er for læsere med interesse for emnet og uden særlige forkundskaber.