Bøger / faglitteratur til børn

Mellemøsten i krise


Beskrivelse


En gennemgang af bl. a. konflikterne mellem Israel og de arabiske naboer, Iran og Iraq samt stormagternes interesser i regionen. De indre forhold i en række af staterne, f. eks. Israel, Iran, Oman og Jordan beskrives.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Jørgen Laursen (skole)

d. 18. dec. 2018

Som det første bind i en ny serie - Aktuel historie - omhandler dette bind Mellemøstens krisefyldte situationer. Jens Nauntofte har med sit indgående kendskab til lande og folk i det storeområde skrevet en bog, der henvender sig til skolens elever i 8.-10. kl. i faget samtidsorientering. Enkelte afsnit vil også kunne anvendes i historie og geografi i 7. kl. De enkelte områder: Iran,Irak, Israel, Libanon, Jordan og Golfen behandles særskilt, dog således at den ubestridelige problematik, der er stederne imellem, hele tiden holdes for øje. Menneskene, deres problemer og lidelserer hele vejen igennem det centrale. Selv om bogen er skrevet i et sprog for skolens elever, kræver mange af de berørte emner en formidling. Den vil da også være særdeles velegnet som klassesæt,foruden at den er egnet til basissamlingen. De mange s/h fotos og enkelte kort udgør ca. 35 pct. af siderne. De er mangeartede, men har det fælles træk, at de viser og fortæller noget omMellemøstens mennesker.Billederne med tilhørende tekst virker objektive og er med til at levendegøre teksten. Bogen har udførlig indholdsfortegnelse og stikordsregister, ligesom en litteraturlistehenviser til yderligere baggrundslæsning om emnerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche (børn)

d. 18. dec. 2018

Denne bog er den første i en ny forlagsserie. J.N. er velkendt bl.a. fra bøger om Mellemøsten f.eks. Det moderne Egypten og Saudi Arabien. Efter at have omtalt hvorledes Mellemøstens krigepåvirker børnene, skildrer han udviklingen i Oman og borgerkrigen i Libanon. I kapitlerne om Israel behandles krigene, de indre økonomiske vanskeligheder, afhængigheden af USA og forholdene påVestbredden. Dette fører naturligt over i palæstinensernes problemer, organisationen PLO og Reagan-planen. Derefter vender forf. sig mod krigen mellem Iran og Irak, opridser baggrunden for den,samt de indre politiske forhold i de to lande, og krigens internationale betydning. I et afsluttende kapitel ses på fremtidsudsigterne for Mellemøsten. Det fyldige register gør det let at findeoplysninger i bogen, endvidere er der litt.henv. De mange s/h fotos er velvalgte og sammen med de indholdsrige undertekster er de et væsentligt supplement til teksten, der er skrevet i et levendesprog. Med det forholdsvis lilleomfang bliver emnet ikke dybdegående behandlet; men forf. giver et afrundet og informationsrigt billede af den højaktuelle krise, således at læsere fra 13 år kan fåen rimelig forståelse og et overblik over emnet. Farveforside af soldater i jeep.