Bøger / faglitteratur

Mellemleder : akut krisehjælp til chefen i midten


Beskrivelse


Rollen som mellemleder kan være svær. Her er gode råd til hvordan man forholder sig til de mange udfordringer og bliver klædt på til rollen som chefen i midten. Ikke mindst ved at være bevidst om sin egen værdi for firmaet og ved at mestre de nødvendige redskaber til at definere sit eget ledelsesrum.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2017

af

af

Jette Landberg

d. 24. apr. 2017

Det kan være svært at være mellemleder, klemt mellem medarbejderne og øverste leder. Her får man kontante råd om, hvordan man skal forholde sig. For alle mellemledere, især nye, men også erfarne kan hente guldkorn her.

Mange føler sig med rette klemt i rollen som mellemleder, og man må være forberedt på at skulle sluge nogle kameler, når man skal være loyal overfor øverste leder. Man kan heller ikke mere være bedste venner eller nære kolleger med fagfællerne, som man tidligere var det. Dette skal man gøre sig helt klart, inden man påtager sig rollen. Disse og mange andre næsten livsvigtige råd for mellemlederen får vi i bogen her, suppleret med interviews om rollen. Palle Steffensen er tidligere kanalchef på DR1, nyhedschef på 24timer osv. I dag er han selvstændig og arbejder med ledelsesudvikling og coaching. Han har tidligere skrevet Flere og bedre idéerFlere og bedre ideér.

Fin og meget jordnært bud på alt det, man skal være opmærksom på som mellemleder, hvis man vil overleve i rollen.

Søren Voxted skrev for snart 10 år siden Den nye mellemleder, den har et langt mere teoretisk præg og henvender sig især til uddannelser. Steffensens bog skal læses som en helt praktisk anvisning.


Danske kommuner

Årg. 48, nr. 20 (2017)

af

af

Anni Kær Pedersen

Årg. 48, nr. 20 (2017)