Melinda og Dragoman

David Kobra fra den meget læste Havefesten (1993) optræder også i denne roman, dog i en perifer rolle. Det er nemlig skolevennen, den nu midaldr. kvindeglade Janos Dragoman, der her er dencentrale person - netop ankommet til Budapest efter en årrække i amerikansk eksil, hvor han har levet et liv som intellektuel, interessant europæer. Han genoptager forb. med sin gamle klike, somtillige består af vennen Tombor, hvis kone Melinda han indleder et lidenskabeligt forhold til. Romanen er opbygget så det på skift er Melinda og Dragoman der taler. I og for sig følger den ikke etbestemt mønster, men gror op for læserens øjne med refleksioner, diskussioner, tilbageblik m.m, der tilsammen giver indblik i den modsætn.fyldte ungarsk / jødiske kultur på den ene side og enamerikansk / vestlig på den anden. Som i Havefesten får læseren viden om forholdene omkr. de kunstneriske og intellektuelle kredse under det kommunist, styre. Men i lige så høj grad er detfortællingen om Dragomans forsøg påat nå til en afklaring af sit liv - en proces hvori han tror at kunne bruge Melinda, men hvor han får stadigt sværere ved at løsrive sig fra sine rødder. - Deter en medrivende og smukt skrevet roman, der er både interessant og vedkommende i sine problemstillinger.

Læs hele vurderingen