Bøger / skønlitteratur / roman

Melankoliens fysik


Beskrivelse


Poetisk skrevet roman om erindring, sprog og eksistens. En forfatter reflekterer over sit liv med udgangspunkt i myten om Minotaurus, der halvt tyr og halvt menneske udstødes og efterlades alene i en labyrint.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2017

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 14. feb. 2017

Poetisk skrevet roman om erindring, sprog og eksistens. En forfatter reflekterer over sit liv med udgangspunkt i myten om Minotaurus, der halvt tyr og halvt menneske udstødes og efterlades alene i en labyrint. Romanens mange litterære referencer fanges bedst af en erfaren læser, der vil nyde det smukke sprog.

Romanfortælleren har den særlige evne, at han kan gå ind i andres erindringer og på sin vis ophæve tid og kronologi. Vi lærer således bedstefaren og faren at kende, og forfatteren griber også tilbage til sine egne tidlige erindringer i 1980'ernes Bulgarien, hvor atomtruslen mellem Øst og Vest var helt håndgribelig. Et gennemgående symbol og motiv er kælderen, et sted, hvor tiden er gået i stå, ting og sager kan stilles hen og skjules ligesom Minotaurus. Bulgarske Georgi Gospodinov kommer her med med sin anden bog på dansk.

Det er en stor fornøjelse at læse en så original, sælsom og eftertænksom roman som "Melankoliens fysik", der har et charmerende skævt blik på verden. Det smukke, poetiske sprog er let og elegant oversat af Helle Dalgaard.

Motivkredsen giver mindelser om fx Daniel Kehlmann, Tomas Espedal, George Perec, Italo Calvino eller skælmen Salman Rushdie, der også har en lille birolle i Gospodinovs roman. Minotaurusfiguren har russiske Viktor Pelevin digtet over i Skrækhjelmen.


Berlingske tidende

d. 10. juni 2017

af

af

Kristian Ditlev Jensen

d. 10. juni 2017


Weekendavisen

d. 3. mar. 2017

af

af

Jørgen Herman Monrad

d. 3. mar. 2017


Information

d. 11. mar. 2017

af

af

Thomas Thurah

d. 11. mar. 2017


Standart

Årg. 31, nr. 2 (2017)

af

af

Rasmus Steffensen

Årg. 31, nr. 2 (2017)


Logos

2017, nr. 3

af

af

Jeppe Beier Berndsen

2017, nr. 3