Klaus Manns klassiker om teatermennesket Hendrik Höfgens skruppelløse opstigning i Det Tredje Rige. Stor universel litteratur om medløberens væsen, som kan læses af en bred målgruppe.

I slutningen af 1920'erne arbejder skuespilleren Hendrik Höfgen med succes på provinsteateret i Hamburg. Men i takt med nazisterne fremmarch ændres hans karriere drastisk, ganske som hans holdninger bøjes alt efter hvad de politiske forhold kræver. Klaus Mann forlod Tyskland i 1933 og udgav Mefisto fra sit eksil i 1936. Bogens hovedperson blev af samtiden hurtigt identificeret som Manns tidligere svoger, den tyske skuespiller Gustaf Gründgens. Og selv om Mann ikke betegnede bogen som en nøgleroman, blev den under stort postyr forbudt af hensyn til Gründgens omdømme i efterkrigstidens Vesttyskland. Jens Albinus har skrevet forord til den danske nyudgivelse. Bogen er filmatiseret af István Szabóg og vandt en Oscar for bedste fremmedsprogede film.

Mefisto er en klassiker med bred appel. Sproget er sprudlende, satiren spids og handlingen eviggyldig. For hvor meget vil, kan og skal et menneske gå på kompromis med sig selv, før det ikke mere er et menneske. Derudover er bogen også et historisk dokument, hvor læseren kommer kommer helt tæt på tankesættet i Det Tredje Rige.

Mange er bøgerne om medløberiet i Nazityskland. Et godt bud fra de seneste år er også De velvillige

Klaus Mann (1906-49), søn af Thomas M, emigrerede 1933 til Paris og blev der en central person i den tyske emigrantlitteratur. Her skrev han i 1936 denne nøgleroman, som ved udgivelsen blevforbudt i Tyskland på grund af sin kritik af nazisterne, og som også siden har været det i kraft af stadige retssager fra letgenkendelige personer. Den er stadig ikke tilladt i Tyskland, menudgivet i stiltiende overenskomst i 1980. Filmatiseret 1981, omskrevet til teaterstykke 1979, opføres i år på Svalegangen. Romanen handler om en seksuelt afvigende provinsskuespiller, som medchicke manerer og rundsave på albuerne udnytter alle chancer hos forbindelser og med stadige skift i sine standpunkter efter vindens for ham luneste retninger, grusomt, iskoldt og målbevidstarbejder sig op i tre tempi (faktisk tre debutter), først i provinsbyen Hamburg, derefter i hovedstaden Berlin (1928) og til sidst helt til tops (1933) i det nazistiske Berlins kulturliv efter athave solgt sin sjæl til 'djævelen',ligesom Mefisto i glansrollen i Goethes Faust. 'Roman om en karriere' - kan skuespillerens personlige og kunstneriske ansvar i samfundet adskilles? Bogen erstærkt centreret om hovedpersonen Hendrik Höfgren, de utroligt mange bipersoner har kun roller for at spille op til ham. Det stilistisk fremtrædende i bogen er dens til tider grove sarkasme ogkarikaturer. Bogen har ved de mange retssager fået dom for sin kunstneriske værdi (som jeg kan tilslutte mig) - den er stadig litteratur med L, ligesom også emnets eviggyldighed giver den enselvskreven plads på hylderne langt ud over øjeblikkets sensationskøb. God trofast oversættelse og glimrende forord, som opridser bogens udgivelseshistorie, baggrunden i datidens samfund og nøglentil nogle af personerne.

I pagt med Djævelen. Klaus Manns hovedværk fra 1936 er et bidende portræt af Tyskland i årene frem mod 2. verdenskrig. ’Mefisto’ er Klaus Manns satiriske fortælling om den ambitiøse og skrupelløse pr...