Bøger / skønlitteratur / roman

Medløber


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Thriller. År 2013. Lucas arbejder stadig i det skjulte for Forsvarets Efterretningstjeneste. Liget af en naziofficer bliver fundet. Det sætter gang i en række skæbnesvangre hændelser, som truer med at afsløre Lucas' identitet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2015

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 15. jan. 2015

Højaktuel og velskrevet dansk spændingsroman. Kan læses af alle med hang til spændingsbøger af internationalt tilsnit.

I 2013 udkom Indhenter, og nu kommer så anden del i serien om den handlekraftige indhenter Lucas Fischer. Der er gået 8 år siden sidst, og Lucas arbejder stadig i det skjulte for Forsvarets Efterretningstjeneste. Fundet af liget af en tysk naziofficer sætter dog gang i en række skæbnesvangre hændelser, som truer med at afsløre hans identitet. Oven i dette kontaktes hans tidligere elsker, politianklager Annesofie Gundelach, af en wikileaks aktivist, som derefter myrdes på åben gade.

Buschmann har begået en velskrevet og højaktuel thriller. Det overordnede plot og integreringen af virkelige personer/hændelser i handlingen fungerer for det meste fint. Desuden har forfatteren tidligere arbejdet for Forsvarskommandoen og det giver bogen en særlig grad af autenticitet hvilket øger læseoplevelsen. Ligesom med første bind, lider læsningen dog under de lidt for mange handlingstråde, som af og til kan forvirre læseren. Bogen kan læses som et selvstændigt værk, men hvis man ikke har læst første bind kan det være lidt svært at komme ind i handlingen. Ifølge interview med forfatteren arbejdes der på et bind 3.

Uden at nå de helt samme litterære højder kan der drages paralleller til Guillous Hamilton serie og Rathsacks bøger om elitesoldaten Plessner, samt et skvæt James Bond og erotik.