Bøger / faglitteratur

Medicin : til gavn eller skade?


Beskrivelse


Medicinalindustriens testmetoder kritiseres samt de danske godkendelsesprocedurer, der ifølge forfatterne lægger større vægt på lægemiddelindustriens egen forskning, end på uafhængige forskeres arbejde. Opdelt i 5 dele, der gennemgår testning af lægemidler, kemisk medicins utilstrækkelighed, politiske og økonomiske realiteter samt medicinens kvalitet i fremtiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 23. nov. 2012

Bogen henvender sig til læsere med en faglig interesse for sundhedsvæsen og medicinalindustri, primært til dem med en sundhedsfaglig baggrund.

Af de to forfattere vil især Søren Ventegodt være kendt af den danske offentlighed, som forfatter til mange bøger og artikler, og som foredragsholder. Både han og den israelske medforfatter er lægeuddannede og repræsenterer en holistisk tilgang til lægevidenskaben. Bogen kritiserer medicinalindustriens testmetoder, samt de danske godkendelsesprocedurer, der ifølge forfatterne lægger større vægt på lægemiddelindustriens egen forskning, end på uafhængige forskeres arbejde. Efter forord og indledning er bogen opdelt i 5 dele, der gennemgår testning af lægemidler, kemisk medicins utilstrækkelighed, politiske og økonomiske realiteter samt medicinens kvalitet i fremtiden. Fremlæggelsen afsluttes med en konklusion, der afrundes med en videnskabelig sammenfatning med opfordring til ændring af praksis. Bagerst findes et udførligt noteapparat, stikordsregister samt artikler fra "Dagens medicin". Mht. sprog og tegnsætning, så mangler der noget grundigere redigering.

Af andre debatbøger om emnet kan nævnes Den tilbageholdte viden om helbredelser af Robby Curdorf og Sundhedsvæsen eller medicinindustri.

En kritisk debatbog om medicinalindustriens testmetoder, af en kontroversiel forfatter, der her lægger op til et skifte i godkendelsesprocessen af nye lægemidler.