Som centrum i dette skarpe portræt af en falleret 68-generation møder vi Britta. Hun bor på landet sammen med ægtemand nr. 2, deres tilsammen 4 voksne børn har de kun sporadisk kontakt med. Deres tidligere ægtefæller er nogle sølle skvat, som ikke kan lade parret være i fred. Britta har dårligt underliv, men formår alligevel at være sin rare Mogens utro. Britta mener selv at hun ofte bliver misforstået og overhørt. Hendes tilværelse skildres med indskud af erindringsbilleder og refleksioner, og hun virker mest af alt som en kry rappenskralde, der valser gennem tilværelsen med skyklapper på. Et forsøg på genforenende hyggesamvær med et par af børnene går i kludder og ender med en tragedie. Den frihedshungrende 60'er generation er endt som enten tabere eller afstumpede overlevere, og deres børn som forkælede, dovne, ulykkelige, livsuduelige. En kras og meget velskrevet, læseværdig fortælling med bid. Bogen indeholder desuden 6 noveller og skitser, hvoraf nogle har været offentliggjort før. De er i og for sig ganske udmærkede, men undgår dog ikke at virke som halehæng og antiklimaks ovenpå den meget dramatiske, tankevækkende hovedfortælling. Omslaget er tegnet i en skæv, collageagtig stil, som passer godt til bogens tone.