Bøger / faglitteratur / erindringer

Med livet som indsats : en ludoman taler ud


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om studieværten Claus Elgårds (f. 1963) liv som ludoman. Om hans opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Samt om behandlingen for ludomani, som han opsøgte i 2008 og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 19. jan. 2010

Målgruppen vil være spilafhængige og deres pårørende samt det store publikum til livsberetninger fra kendte nulevende. Den vil kunne formidles via emneudstillinger om misbrug eller "bagsiden af medaljen" og sammen med bøgerne fra Virkelighedens verden.

Med Anders Rou Jensen som skribent fortæller Claus Elgaard, kendt studievært fra TV2 Sport, sin livshistorie fra han som 4-årig mister sin søster, Pia på syv, en sorg som forældrene slet ikke magter at håndtere. En barndom præget af faderens dobbeltmisbrug som alkoholiker og spilafhængig. Alligevel lykkes det Claus at få succes både i karrieren og privatlivet, da han bliver godt gift og får 2 børn. Men en indre uro og rastløshed griber ham og han bliver trukket ind i spilafhængighed, som er ved med hans egne ord "at æde ham op indefra". Økonomisk klarer han sine forpligtelser, men på det menneskelige plan svigter han sin familie og sig selv. Det bliver til skilsmisse og et nyt forhold, der udarter sig dramatisk, inden han søger hjælp mod sin ludomani. I dag er han clean. Til sidst i bogen et udmærket, lille afsnit af Claus' behandler Michael Jørsel om ludomani, kendetegn, behandling og forholdsregler.

Andre kendtes beretninger om misbrug: Skibbys Forstå mig ret og Allan Olsens Et andet liv. Nielsens 1000 på rød er en ludomani-beretning. Alle fra 2006.

Dramatisk og velfortalt historie om, hvordan spilafhængighed opstår og fungerer i et menneskes liv. Og endelig vejen ud af misbruget via behandling i Center for ludomani.