SF's fhv. formand giver i denne omfangsrige bog sit syn på kommunismen, sin version af Den kolde Krig fra først til sidst - bogens mest omfattende del - og venstrefløjens holdninger herunder. Han bortargumenterer ethvert påstået lighedstegn mellem fascisme og kommunisme og plæderer for et delt ansvar for den lange efterkrigskonflikt, idet han afviser, at der reelt har været Sovjetplaner om angreb på Vesten. Stalins brutalitet fremstilles mest som en reaktion på USA's bastante koldkrigspolitik, og Østblokkens opløsning og demokratisering ses som udløst af systemets egen drift og ikke et resultat af vestligt pres. Fremstillingen er meget engageret og underbygget med mange referencer til videregående politisk litteratur, hvilket øger tyngden af argumenterne, men også abstraktionsniveauet. For den mere neutrale læser kan de hårdt optrukne fjendebilleder i Gert Petersens til tider indignerede ofte ret koncentrerede fremlægning dog virke lidt unuancerede. Bogens generelle konklusion er, at forfatterens egne argumenter og holdninger gennem årene har holdt vand, og venstrefløjen heller ikke i bakspejlet f.eks. i fodnoteperioden har noget at forklare eller undskylde. En ganske spændende debatbog, som dog en del steder qua abstraktion og forudsat forhåndsviden er på et plan, hvor kun mere politisk indviede kan være med

.