7. bind i serien "En Anna Storm krimi" om hverdagen i politiets specialenhed Rigsvåbnet. Især for læsere, der kan lide krimi og spænding fra provinsen, hvor det ikke er alt for uhyggeligt.

Anna Storm og hendes kollegaer i specialstyrken Rigsvåbnet får en vanskelig sag om narkotikafremstilling. Samtidig arbejder de med forskellige andre sager, og der sker store forandringer for nogle af seriens gennemgående personer. Efter romanen kommer et rids over udviklingen gennem serien for de centrale personer samt et kapitel med madopskrifter; Anna Storms provencalske landkøkken. Forrest en fuldstændig liste over seriens store persongalleri.

Handlingen går over stok og sten, og næppe er man kommet ind i en kriminalsag, før den allerede er overstået og den næste er i gang. Det hele går for hurtigt og er overfladisk skildret, og der er mange personer at holde styr på. Flere sidehistorier har et samfundsmæssigt budskab, men det kommer nærmest til at stå som en slags udsagn, fordi man ikke når i dybden. Jeg følte mig nogenlunde underholdt på en fredsommelig måde, trods masser af action.

Bogen er i samme stil som de 6 tidligere bind og minder mere om gammeldags spændingsromaner end andre nutidige krimier om specialstyrker, som fx Henrik Desmonds eller Arne Dahls. Den appellerer nok mest til de lånere, der er løbet tør for forfattere som Desmond Bagley, Alistair MacLean og Ed Mcbain.