Bøger / faglitteratur / vejledninger

Med andres ord : ghostwriting i praksis


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Praktiske råd til det retoriske arbejde med at skrive taler med liv og gennemslagskraft for organisationens frontfigur, såvel inden for det offentlige som det private erhvervsliv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2005

af

af

Jytte Bræmer

d. 15. nov. 2005

Ghostwriting er en disciplin i vækst. Vi ser flere og flere kendte mennesker skrive en bog ved at fortælle deres historie gennem en journalist. Det at skrive for andre er en kunst, da det at fange hovepersonens egen tone og særpræg kræver noget særligt. Her er det ghostwriting i forhold til at skrive taler til andre. Toppolitikeren og andre travle ledere præger den offentlige debat og er eftertragtede talere. Bag langt de fleste af disse gemmer der sig en embedsmand, der udover at skulle opbygge en god tale, der bliver lyttet til, ydermere har den udfordring at skrive den, så den ligger godt i en andens mund, rammer sprogtone og sprogbrug og virker autentisk. Det stiller specielle krav. I det offentlige system går talen ofte gennem mange niveauer, bliver redigeret mange gange, så skribenten falder ofte i den fælde at udsætte sig selv for en skjult disciplinering, der er med til at ensrette talerne. Af og til har skribenten end ikke mødt den person, der skrives til, og det er sjældent at der er mulighed for at mødes med personen og drøfte talens indhold og form. Bogen kan også bruges som en kort indføring i generelle råd til at holde den gode tale. Der tages udgangspunkt i den klassiske retoriks grundprincipper. Der findes ikke andet om ghostwriting på dansk i bogform. Forfatteren har også skrevet Troværdighed : tal godt for dig (99/42), om det at opbygge en god tale.