Bøger / faglitteratur / erindringer

Med åbne kort


Beskrivelse


Gus Hansen (f. 1974) gennemgår alle sine spil fra 5 dags-turneringen Aussie Millions Poker Tournament 2007 i Melbourne, som han vandt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2009

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 21. jan. 2009

Seriøse pokerspillere der vil videre, får her lejlighed til at se den danske poker-guru Gus Hansen i kortene i turneringen "Aussie Millions", Melbourne 2007. Bogen fordrer næppe megen formidling, men det er vigtigt at understrege, at det er ikke en introducerende bog.

Bogen er en dansk udgave af Gus' Every hand revealed fra 2008 i hvilken Gus gennemgår de "hands" han sad med i ovennævnte turnering, samtidig med at læseren indvies i hans taktiske og strategiske overvejelser undervejs tilsat skiftende dele psykologi, matematik, menneskekundskab, stor indsigt i spillet og måske også lidt held? Gus vandt turneringen, måske i kraft af sin aggressive stil? Samme stil med tilhørende nuancer og vejen til succes ikke mindst må læseren imidlertid selv stykke sammen af de mange fragmenter: 300 poker-hænder, som bogen består af. Således ikke en samlet lærebog i poker, om end det er en pokerbog med råd og vejledning fra først til sidst.

Nettet har givet nyt liv til spillet med flere danske bøger til følge især om varianten "Texas hold'em": se forfattere som amerikanske David Sklansky, men også danske titler af fx Niels Lillelund, Kim Birch, Christian Kongsted m.fl. Om Gus se endvidere: http://da.wikipedia.org/wiki/GusH̲ansen og http://en.wikipedia.org/wiki/GusH̲ansen, begge med flere og forskellige links.

En anderledes pokerbog fra en af spillets store ikoner. En udgivelse der forudsætter solidt kendskab til spillet, bl.a. i kraft af indforstået terminologi, og dets "filosofi" m.v.