Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Max Skræk. Bind 1 : Mere levende end død


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Isabel bliver lokket til at påkalde en dødning. Dødningen vil have at hun skal bestemme hvem den skal tage med i døden. Skal hun vælge Vivian, som driller hende i skolen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 21. apr. 2010

Første bog i en ny gyserserie om dødningegenfærdet Max Skræk. Bogen kan bruges til fritidslæsning og læsetræning for gyser- og splatterelskere fra 3.-4. klasse (9-11 år).

Ifølge Gravens lov vender de døde tilbage, hvis man kalder på dem tre gange ved midnatstid. I forbindelse med mobning bliver klassens nye pige, Isabel, lokket til at gå ind i en uhyggelig gammel mølle ved midnatstid for at påkalde det væsen, som har huseret der. Det bliver problematisk, da dødningegenfærdet opsøger Isabel derhjemme. Hun skal bestemme, hvem dødningen skal tage med i døden. Isabel vælger sin plageånd på skolen, men fortryder, og bogen slutter uforløst og lægger op til fortsættelsen af serien. De 13 korte kapitler med rammende overskrifter og en åben sats gør bogen læsevenlig for målgruppen. Sproget er målgruppens uden at overdrive og med forfatterens sædvanlige twist af humor. Bogen er gennemillustreret med detaljerede sort-hvide stregtegninger, hvoraf nogle fylder et helt opslag. Illustrationerne medvirker med deres overraskende og til tider skæve vinkler på fremragende vis til læserens gys. Bagsideteksten og den næsten 3-dimensionelle forsideillustration, som viser dødningen krybende lige ud i læseren, slår bogens stemning og indhold fornemt an.

Der findes en del gyserbøger for målgruppen, men efterspørgslen virker uudtømmelig. Børn, der elsker Jack Stump af samme forfatter, vil også falde for denne serie.

En veldrejet gyser tilsat lige tilpas splat og humor, som målgruppen af børn fra 3.-4. klasse (9-11 år) vil elske - og de vil få svært ved at vente på fortsættelsen.