Bøger / skønlitteratur / roman

Materialismen : en russisk fortælling


Beskrivelse


Rusland, 1915. Krydsordsløseren Aleksander Filippowitch besvarer en kontaktannonce, hvor en "rig aristokratisk kunsthandlerinde" søger en partner. Det kan Aleksander ikke sige nej til, og han tager toget til Sankt Petersborg for at mødes med Madame Pompuluska. Desværre har hun ikke rent mel i posen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2018

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 9. nov. 2018

Krydsordseksperten Aleksande besvarer en kontaktannonce i håbet om at møde en rig kvinde, så han selv kan blive rig. Det skulle han aldrig have gjort! En satire på den klassiske russiske roman, men også en satire som kan overføres til nutiden, hvor netop "materialisme" er et kodeord. Til voksne læsere der godt kan lide satire.

Vi er i 1915 i Rusland. Aleksander Filippowitch har netop vundet en prestigefyldt krydsordskonkurrence, og han får nu mod på mere, han vil nemlig gerne være rig! Så han besvarer en kontaktannonce, hvor en "rig aristokratisk kunsthandlerinde" søger en partner. Det ser Aleksander som en åbning han IKKE kan sige nej til, og han tager toget til Skt. Peterborg for at mødes med Madame Pompulska. Desværre har den gode Madame ikke rent mel i posen, og den stakkels Aleksander smager sin egen medicin. Mark Tholander har tegnet de mange sort/hvide illustrationer.

"Materialisme" er en ganske morsom og velskrevet roman. Plottet er klassisk men veludført. Mark Tholanders tegninger er glimrende, og de er med til at understøtte stemningen i romanen, en roman der har en stor kærlighed til de klassiske russiske romaner og til satiren som virkemiddel. En bog, hvor ord, og ordsprog, spiller en central rolle.

Russiske 1800-tals romaner af forfattere som Dostojevskij og Tolstoj er, i forhold til det historiske lag, den genre Holck så tydeligt elsker, Holck der ellers primært er kendt som digter og kunstner.