Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Markus, den urørlige


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Markus er målmand og han må snige sig til træning, for hans rige far synes ikke om fodbold. Fodboldrødderne skal spille mod Krokodillerne, men de bor 600 km væk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 19. aug. 2008

Serien henvender sig til børn, især drenge, fra 10-11 år, men dette 13. bind indeholder mere end dobbelt så mange sider som de øvrige bind, og der er flere sidehistorier, men drengene skal nok få det læst, hvis de har læst de øvrige bind. Dette bind kan også anvendes til oplæsning. I skolen kan bogen bruges til frilæsning.

Den 13. mand på fodboldholdet er Markus, som er søn af rige forældre, og har sin egen tjener. Hans far hader fodbold, og Markus må snige sig til træning, men han er også god. Det er svært at score på hans mål. I dette formodentlig sidste bind møder fodboldrødderne et måske vildere hold, krokodillerne, men de bor 600 km væk, så de vilde fodboldrødder skal næsten igennem Tyskland for at nå frem, og derefter skal kampen "kæmpes".

Det er en spændende og ret sjov bog i serien, men bør absolut læses til sidst. Omslag, udstyr, sats og illustrationer som seriens øvrige bind. Bogen er i familie med serierne om FC Panter af Bengt Åke Cras og Glenn Ringtveds Dreamteam, hvor førstnævnte måske henvender sig til drenge der er en smule ældre, men sværhedsgraden er den samme, og Ringtveds fodboldbøger er en smule lettere, men dette 13. bind i serien er sjov og velfungerende serietrivi i den gode ende.

Et godt bind i serien, der fungerer fint, og bør læses til sidst i serien, hvor det handlingsmæssigt hører til.